Tag på rundtur i Tønder Havn med Banemand Hansen
Et indblik i historien om Tønder Havn og "Genforening"/ konsekvenserne for Tønder af afstemningen 10/2 1920.
(Hafen/ Nach die Abstimmung10/2 1920) (Harbour/ After the Voting 10/2 1920)
Fredag/ Freitag/ Friday – maj/ juni
Kl. 11.00 English
Kl. 12.00 Dansk
Kl. 13.00 Deutsch
Kl. 14.00 Dansk
Tid : 30 min.
Start sted: Kogade 1
Slut sted: Jomfrustien 8
Pris: 20 kr. / € 3 Kontant /Bar / Cash eller MP35027 ved start
2 lidt andre og længere turtilbud med Banemand Hansen, som kan bestilles.
1. I Tønder Festivalens Fodspor gennem Tønder Havn og Nystad. Turen starter ved Bachmanns Vandmølle/ Visemøllen og slutter ved Hagges Pub. Turen varer 1 time. Hvor jeg med udgangspunkt i Tønder Festivalens historie kommer omkring Tønders særlige "sjæl", oprindelse som kajplads, konsekvenserne for byen og området af afstemningen i10. februar 1920 og bygningen af Nystaden omkring 1870.
2. En længere ture med Banemand Hansen, som primært handler om Tiden efter 1870 med bygningen af Tønder Nystad/ Westbanen, konsekvenserne af Afstemningen for Tønder den 10. februar 1920 og 2 verdenskrige. Alligevel kommer vi også forbi havnen og Tønders oprindelse omkring 1040. Turene starter "Under Uret" på perron 1 Tønder H/ Tønder Marsch Bahnhof og slutter omkring Jomfrustien 8.
Lige nu kan jeg ikke finde plads til at udbyde disse 2 ture offentligt. Disse 2 private selskabsture med Banemand kan bestilles på jens@kagmandtpours.dk eller SMS 20 24 26 92.
Er Tønder en havneby? Der er jo 15 km til Vadehavet. Ja, men sådan har det langt fra altid været. Og det er grunden til at byen overhovedet findes. Tag med Banemand Hansen og få svaret på hvad 1040, 1700, 1933 og 2024 har med Tønder Havn at gøre.
Nystaden? Da toget kom til Tønder i 2. omgang i 1880erne planlagde, den daværende by- og amtsledelse en helt ny industri by Tønder Marsk by sammen med den 2. togstation i byen. I god afstand fra "Den gamle købmandsby". De er nu vokset sammen, men Banemand Hansens tur starter i noget af Tønder Marsk By og giver forklaringen på byens sjæl og hvorfor vi ikke snakker om "Genforeningen" i Tønder. Arkitekten Wegner fik stor betydning for byen, men hans inspirator og forgænger den unge Laurits Thaysen fik langt større direkte betydning for byen, også det giver Banemand Hansen svar på hvorfor.
Jeg har valgt Banemand Hansen som hovedperson for turen af flere grunde. Turen starter på Tønder station og jeg synes, det giver god mening i at tage udgangspunkt i, da de danske Statstjenestemænd overtog byen i juni i 1920 fra de tyske. Gå med på turen og du forstår hvorfor. Derfor valget af navnet "Hansen". Banemand fordi vi starter på Stationen, men de mere uniformskyndige vil hurtigt gennemskue, at uniformen er en DSB færgekaptajns. Det skyldes, at jeg er opvokset i Korsør, hvor min far arbejdede på DSB færgerne indtil kort før Storebæltsbroen var færdig.
Dansk
Engelsk
Tysk